Lagkage med rabarber- og blåbærmousse med skyr

IMG_0273.JPG
Den her pastelfarvede lagkage, er et forsøg på at lave min signaturkage. Det er første forsøg og det er slet ikke sikkert at den skal indeholde rabarber- og blåbærmousse eller de bunde jeg har brugt. Den skal videreudvikles, selvom den smager skønt nu også. Det gode ved lagkager, det er at man kan gøre lige som man vil med både smagen og udseendet, og det kan jeg godt li’!

Hvis man starter fra bunden af, består den af en brownie, dernæst rabarbermousse, en klassisk lagkagebund og så blåbærmousse. I kanten er den pyntet med mørk chokolade og ovenpå er der hvid chokolade. Ingredienslisten og fremgangsmåden ser lang og besværlig ud, men i virkeligheden går mange af de samme ingredienser igen og det er slet ikke så svært, som man tror.

IMG_0270.JPG

Browniebund:
– 100 gram mørk chokolade
– 50 gram smør
– 100 gram sukker
– 2 æg

Smelt chokolade og smør over vandbad og tag skålen af varmen. Tilsæt derefter sukker og rør så æggene i til sidst. Bag i en springform (jeg fandt ud af at det kunne være smart at beklæde den med bagepapir til en anden gang) i ovnen ved 180 grader i cirka 25 minutter. Super simpelt!

Lagkagebund:
– 80 gram mel
– 20 gram smør
– 80 gram sukker
– 1 æg
– 65 ml. mælk
– 2/3 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. vaniljesukker

Pisk æg og sukker til det bliver hvidt og let skummende. Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Afkøl blandingen lidt, da det skal være lunkent inden det blandes med æggesnapsen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål og rør forsigtigt i blandingen uden at slå for meget luft ud. Kom dejen i en springform (her behøver du kun at smøre formen) og bag i ovnen ved 200 grader til den er let gylden og til der ikke er noget der hænger i.

Rabarbermousse:
– 150 gram rabarber
– 15 gram flormelis
– korn fra 1/2 vaniljestang
– frisk citronsaft
– 1 1/2 ark husblas
– 60 ml. piskefløde
– 60 gram skyr

Blåbærmousse:
– 150 gram blåbær
– 15 gram flormelis
– korn fra 1/2 vaniljestang
– frisk citronsaft
– 1 1/2 ark husblas
– 60 ml. piskefløde
– 60 gram skyr

De to mousser, laves efter samme fremgangsmåde begge to: Læg husblas i en skål med koldt vand i minimum 5 minutter. Kom rabarber/blåbær, flormelis, vaniljekorn og citronsaft i en gryde, og giv det et opkog til du har to puréer. Smag til og si evt. massen for at undgå klumper/kerne (jeg synes kun det var nødvendigt med blåbærpuréen her). Kom puréerne tilbage i hver sin gryde, og sæt dem tilbage på blusset. Vrid husblassen fri for vand, og kom den ned til puréerne. Rør rundt, indtil husblassen er opløst, og si evt. hvis du er usikker. Hæld puréerne i små skåle og sæt dem på køl, mens du pisker fløden til skum. Ned til flødeskummen kommes skyr og du pisker videre. Til sidst vendes puréerne i og du har nu en rabarbermousse og en blåbærmousse.

Topping:
– hvid chokolade
– mørk chokolade

Nu skal kagen samles. Oven på browniebunden hældes rabarbermoussen, dernæst lagkagebunden og øverst blåbærmoussen. Man kan selvfølgelig bytte rundt som man ønsker kagen skal se ud. Kagen sættes på køl i nogle timer eller natten over. Man kan så pynte den som man vil. Friske bær kunne se fantastisk ud, men denne gang valgte jeg hakket hvid chokolade på toppen og mørk chokolade-pynt på siden.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s