Pizza med chorizo, rosmarin og hvidløg

IMG_0555.JPG

IMG_0556.JPG

Så er der pizza på bloggen! Den her pizza er lavet på en lidt grov bund og så er den ellers fyldt med hvidløg (både i tomatsovsen og i hvidløgsolien, til at komme på som topping), rosmarin og chorizo. Chorizo er en fed italiensk pølse, som er super lækker på pizza. Den står godt sammen med mit yndlingskrydderi rosmarin (Jeg er afhængig af det krydderi, for jeg har netop lavet både frikadeller og flødekartofler, hvor jeg ikke kunne lade være med at tilføje lidt). Nå, ikke mere om rosmarin. Faktisk ærger jeg mig over at jeg ikke havde gemt et par kartofler, da jeg lavede denne pizza. Jeg har før lavet den, bare som minipizzaer uden tomatsovs, men med kartofler. Det var lækkert, så tilføj eventuelt kartofler på din pizza!

IMG_0567.JPG

IMG_0566.JPG

IMG_0565.JPG

Pizzabund (2 stk.):
– 25 gram gær
– 3 dl. lunkent vand
– en sjat olivenolie
– 1 1/2 tsk. salt
– 3 tsk. sukker
– grahamsmel (eller andet groft mel)
– hvedemel

Rør vand og gær sammen indtil gæren er opløst. Tilsæt sukker, salt og olie. Kom så en lille del grahamsmel i og til sidst hvedemel. Ælt dejen godt og lad den hæve i minimum 30 minutter.

Tomatsovs:
– purerede tomater
– hvidløg
– basilikum
– salt
– peber
– chili

Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland sammen med de resterende ingredienser i det forhold, der ønskes. Lad tomatsovsen simre lidt.

Fyld:
– chorizo
– frisk rosmarin
– tørret rosmarin
– frisk mozarella

Fyld ingredienserne på udrullede tynde pizzabunde og kom én pizza af gangen i ovnen ved 250 grader til de er gyldne.

Hvidløgsolie:
– olivenolie
– hvidløg

Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland sammen i en lille skål med olivenolie. Lad olien trække, så smagen bliver trukket ud af hvidløget. Top pizzaen med hvidløgsolien.

IMG_0568.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s